Fra: Pia Holm Nielsen Sendt: 8. november 2012 14:41 Til: 'trevang@hotmail.dk' Emne: SV: Dræn, Trevang Vedhæftede filer: d-0190_2008_58738. Sag_23000072007_350200605477834. Referat_af_møde_i_Trevang_den_27._maj_2008.633475868765468750.doc Flagstatus: Afmærket Kære Steen Louis Tak for din mail af 31.oktober med det vedhæftede brev. Jeg har først nu fået kenskab til jeres brev, men via sagen kan jeg se at der har været aktivitet siden 2008. Sagen var foranlediget af en klage fra Kassemosevej 11 i 2006 og 2007 over afvandingsmæssige problemer i Trevang før indløb i søen T6. Efter møde med kommunen blev der nedsat en arbejdsgruppe der skulle udarbejde et reguleringsprojekt til renovering af ledningerne. Arbejdsgruppen meldte tilbage til kommunen at de desværre ikke kunne nå til enighed om projektet, hvorefter de opløste sig selv. Se vedhæftede referat af 27.maj 2008. Der er siden blevet gjort følgende 1. 26-27.juni 2008 Kassemosevej 5 og 7 har etableret nye afvandingsledninger på deres ejendomme. 2. 26.juni 2008 Ind- og afløbet i brønden ved T6 er adskilt, idet Kassemosevej 7 har sat en ny indløbsbrønd adskilt fra den eksisterende brønd, der nu kun fungerer som afløbsbrønd. 3. 26.juni.2008 Bolden i brønden i rabbatten ved Trevangsvej 191 er fjernet, og der er fri passage for vandet gennem brønden. 4. 22.7.2008 Korsbjerggård får brev om at hæve afvandingsbrøndene ved de 2 søer på deres mark nord for Trevangsvej, så der ikke længere trænger søsediment ind i indløbene til brøndene. Brønden på marken modtager søvand fra begge søerne og fungerer som sandfang for brøndene ved søerne. 5. 16.juli.2008 Kassemosevej 3 har fritlagt sandfangsbrønden i rabbatten ud for deres ejendom og tømt den for sand. 6. 22.1.2009 udbedring af brud på rørlagt vandløb langs Korsbjerggårds jorder Der er konstateret frit løb i rørledningen. Der blev således konstateret frit løb på strækningen. Kommunen har derfor lukket sagen derefter. Det er dermed nu op til ejerne af de respektive brønde jævnligt at inspicere og tømme brøndene for sand og slam. I maj 2012 blev jeg ringet op at Tony Fjeldkloft som havde mistanke om en tilstopning i afløbet fra sø T6. Tony rekvirerer en slamsuger og suger dels på sin egen grund og dels hen under vejen og får også delvis hul igennem, så afløbet fra søen fungerer. I situationen kan det ikke afgøres hvor proppen er og hvordan udgiften til slamsuger skal fordeles. I august skriver jeg derfor til ledningsejerne langs ledningen fra sø T6 til brønd F om at de skal finde en fælles ordning, idet der ikke er brønde på strækningen så de kan inspicere den enkeltvis, og vedlægger forslag til aftale. ( er også vedhæftet.) I august får jeg henvendelse fra Marc Holze og september får jeg en reaktion fra Linda Jørgensen,Kassemosevej 6b, som vil bringe det op for grundejerforeningen og give mig en tilbagemelding. Dette har jeg ikke fået på nuværende tidspunkt. Kommunens muligheder i forhold til vedligehold af private vandløb og dræn, er at rette henvendelse til grundejerne af private vandløb, hvis der opstår mistanke om tilstopning. Kommunen kan da bede om dokumentation for, at der er frit løb gennem røret. I denne situation hvor ledningen ligger i et tæt bebygget område kan der hurtigt opstå oversvømmelser som du påpeger. Den bedste løsning er at der opnås en aftale om regelmæssig vedligeholdelse eller alternativt en renovering af ledningen via et reguleringsprojekt. Venlig hilsen Pia Holm Nielsen Biolog Natur og Miljøafdelingen Furesø Kommune Stiager 2, 3500 Værløse Tlf: 7235 5329 phni@furesoe.dk Fra: Center for By Miljø og Erhverv Sendt: 1. november 2012 08:45 Til: Center for Drift og Teknik Emne: VS: Dræn, Trevang Fra: Furesoe - sikker postkasse Sendt: 31. oktober 2012 15:32 Til: By Erhverv og Natur - sikker postkasse Emne: VS: Dræn, Trevang Fra: Trevang Hotmail [mailto:trevang@hotmail.dk] Sendt: 31. oktober 2012 15:29 Til: Furesoe - sikker postkasse Emne: Dræn, Trevang Til Furesø Kommune Da vi fortsat afventer en reaktion fra Furesø Kommune, tillader jeg mig at bringe vedhæftede brev i erindring. Med venlig hilsen Steen Louis /fmd. Trevang