Udskiftning af alle vandmålere

I ugerne 34 og 35 (fra d. 20/8) skal alle vandmålere i Trevang udskiftes, så målerne kan fjernaflæses. Opgaven med at udskifte målerne udføres af virksomheden Intego. Du vil få et brev fra Intego, inden vvs-montøren ringer på. Heri vil der stå mere information om udskiftningen. Et besøg tager omkring en halv times tid og kræver, at du er hjemme, hvis ikke at din måler er placeret i en målerbrønd.

Læs mere om udskiftningen af vandmålere under siden Vandværket.

Endelig indkaldelse til generalforsamling

Så er der udsendt endelig indkaldelse til generalforsamlingen til alle pr. mail med alle nødvendige dokumenter. Dokumenterne er også tilgængelige her på hjemmesiden under generalforsamlinger. Hvis du ikke har modtaget indkaldelse på mail kan du kontakte os her via hjemmesiden, så vi får dig tilføjet eller rettet i mailsystemet.

Bestyrelsen ser frem til en god eftremiddag sammen med jer med god debat om tryghed i Trevang.

Generalforsamling og vejfest

Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 21. april 2018 kl. 15.00 - 17.30, hvor vi afholder Trevang grundejerforenings generalforsamling med efterfølgende vejfest.

Temaet for årets generalforsamling er Tryghed i Trevang. Dagsorden er sendt ud på mail d. 25. marts. Såfremt man ønsker at stille forslag til emner til behandling, skal disse fremsendes senest d. 31. marts 2018 - enten via siden kontakt os eller afleveret i postkasse hos formanden på Højgårdsvej 25.

Endelig dagsorden fremsendes senest d. 7. april 2018.

Årets vejfest vil være lige som sidste år, dog skal man selv medbringe drikkevarer. Husk bindende tilmelding til festen - enten via forsiden her eller via link sendt på mail d. 25. marts. 

Vigtig information om generalforsamlingen

Den ordinære generalforsamling afholdes lørdag d. 21/4 2018 kl. 15 – 17.30.

Årets tema er Tryghed i TrevangSå kom og få information om hvordan vi sammen skaber endnu mere tryghed i området. 

Deadline for indsendelse af forslag, som ønskes behandlet på mødet, er lørdag d. 31/3 – hvorefter det samlede materiale til generalforsamlingen udsendes digitalt til alle senest d. 7/4. Forslagene kan indsendes her fra hjemmesidens side Kontakt os eller via brev i formandens postkasse på Højgårdsvej 25.

På utallige opfordringer vil der, ligesom sidste år, blive arrangeret fællesspisning efter generalforsamlingen.  Nærmere information om denne del af arrangementet følger senere.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Ingen pesticider fundet i vores drikkevand

På baggrund af historier i pressen om lukkede, danske vandværker på grund af fund af pesticidet desphenyl-chloridazon, fik bestyrelsen bestilt en ekstra test af vores drikkevand. Analyserapporten fra den test viser, at der ikke er nogen pesticider i vores drikkevand - ej heller desphenyl-chloridazon (Se side 4 og 5 i rapporten her).

Læs mere om vores drikkevand samt hvor og hvordan man læser analyserapporterne her i afsnittet om drikkevandskvalitet.